Portmjød med Kirsebær
Portmjød – med Kirsebær. 20,4% alc. vol.
Portmjøden er en mjød brygget på portvinsmetoden.
Portvinsmetoden består normalt i at man standser gæringsprocessen med destillat af druekvas og eftersøder med enten laktose eller rørsukker. Druekvaset er den rest der er tilbage efter man har trampet druerne, her brygger man en høj% vin som så destilleres. Valget af laktose eller rørsukker er baseret på at laktose ikke er let forgærligt og at begge dele er relativt smagsneutrale.
Gæringsprocessen standses normalt mellem 5 og 7 % alc. vol.
Når vi i Mjødladen brygger Portmjød, så bruger vi produkter der ligger i tråd med den gode mjød som vi allerede producerer. Destillatet fra druekvas er derfor erstattet med destilleret mjød og eftersødningen er selvfølgelig med honning. Dette giver en mjød der ligger sig fint op af portvinen. Kirsebærsmagen fremhæves af honningen, som også giver en afrunding af portmjøden. En god dyb og fyldig drik, som passer perfekt til ostebordet eller risalamanden.
Es existieren noch keine Bewertungen - geben Sie zuerst eine ab.