Skovriddermjød

145,00 DKK
( 116,00 DKK )
Model/varenr.: WSHOP-16316

Muldfyldt løvskov på flaske...

SKOVRIDDERMJØD MED 10,5% ALC.VOL

Skovmærke er naturens marcipan-urt. Tag en tur i en muldfyldt løvfuld skov i april/maj - i skovbunden finder du den 15-20 cm høje urt med de karakteristiske hvide blomster.

Når man tygger en skovmærke, smager den af marcipan. Og dén oplevelse er ført med over i Mjødladens Skovriddermjød, der er en kryddermjød brygget på dansk forårshonning og : Skovmærke.

Læs mere om Skovmærke her:
https://geografiskhave.dk/skovmaerke/

Skovriddermjøden er - bogstavligt talt - Mjødladens grønneste mjød. Det er udelukkende skovmærke, der giver den karakteristiske farve; mjøden består udelukkende af forårshonning, vand, gær og skovmærke. Bland den halvt-om-halvt med Sprite og du har en sommerdrik, der smager umiskendeligt som en Champagnebrus-is.

 
Mjødcocktails:

Ud i det grønne

- By Jakob Elbæk

6 cl Mjødladens Skovriddermjød
6 cl fransk dry vermouth (man går aldrig fejl med Dolin)
2 dash absint
Is
Mix mjød, vermouth og absint over is i et old fashioned el. double rocks glas. Rør, til glasset føles koldt. Pynt evt. med frisk citronmelisse.
En kompleks, sød & herbal cocktail, som leder tankerne hen på mellemøstligt bagværk. Skovmærker, anis og malurt, med en honning- og marcipanagtig basisnote, hensætter en til en lun forårsdag i en fynsk bøgeskov.
Perfekt til kransekagen nytårsaften eller til et fad med julekonfekt.

 

..........

 

Den Sorte Ridder

- By Siri Jensen

4 cl rye whiskey (i dette tilfælde Old Overholt Rye, vælg gerne en rye i den lidt sødere ende. En canadian whiskey bør også kunne bruges)

2 cl Mørk Mjød

1 cl Skovriddermjød

8 cl Cola

 

Byg i lowballglas over is.

Vægt: 1,5 kg
Skøn mjød June 22, 2023

Jeg kan varmt anbefale denne mjød..

Christina Petersen November 30, 2022

Dejlig sød mjød netop med noter af marcipan. Smager fantastisk sammen med Sprite (champagnebrus) ????

Judith Hansen May 18, 2022

Den smager så godt, og den ligger og slås med kirsebærmjøden om hvem der er bedst.

Niels erik August 14, 2020

Fantastisk drik som vi har serveret for vores familie og venner i sommervarmen 3cl af gudedrikken fyldt op med Steven up og isterninger, fantastisk

Tilføj anmeldelse: